Denne vejledninger henvender sig til ansatte og elever, der har brug for at kunne frigive et printjob vha. en chip på de printere der har followmeprint.
Du tilknytter selv den chip, du vil bruge.
Du kan oprette din chip med enten et chipkort (fx Rejsekort eller kreditkort) eller en nøglebrik.
Hvis du allerede bruger en nøglebrik andre steder, er det sandsynligt, at den også kan bruges som din chip. Hvis du er usikker på, om dit chipkort eller nøglebrik kan bruges som chip, prøve da at scanne den ved printeren. Hvis printeren reagerer, når du scanner chippen, kan den bruges som din VIAchip.
Ved scanningen registreres chippenes unikke ID. Løsningen læser ikke andre oplysninger fra f.eks. kreditkort.
OBS! Mobiltelefoner kan ikke bruges som chip, da chipkoden i mobiltelefoner ændres løbende.
Når du scanner din chip første gang, vises en login-side på kopimaskinens skærm.
Indtast dit VIAlogin, og chippen knyttes til din profil, hvilket gør den til din VIAchip.
Ved registrering af din chip på printeren bruger du dit login.
Da det ikke er muligt at se den indtastede adgangskode på maskinens skærm, er det vigtigt at være opmærksom på de enkelte karakterer/tegn, mens de indtastes.
Det kræver præcision for ikke at ramme omkringliggende karakterer/tegn.
Du kan til enhver tid registrere en anden chip, så længe den ikke allerede er tilknyttet en anden bruger på skolen.
Registreringen træder i kraft inden for få minutter, og den chip, der tidligere blev brugt, kan ikke længere benyttes.
Hvis du mister din chip, er dette en hurtig måde at sikre, at den ikke misbruges.